I dette blogindlæg vil vi undersøge kunstens oprindelse fra et evolutionært psykologisk perspektiv og undersøge, om kunst er instinktiv eller strategisk.
Hvad er kunstens oprindelse? Hvorfor maler, synger og pynter mennesker sig? Evolutionspsykologer forklarer, at kunst opstod, fordi den giver selektive fordele for reproduktion og overlevelse. Med andre ord er kunst ikke blot et følelsesmæssigt udtryk, men en strategi, der er afledt af menneskelige biologiske instinkter.
Det første, de bemærkede, var fænomenet seksuel selektion.
I dyreverdenen pynter skabninger sig ofte iøjnefaldende for at tiltrække partnere, selvom det sætter dem i en ulempe med hensyn til overlevelse. Ligesom en påfugls hale stræber dyr sommetider efter ydre pragt på bekostning af deres chancer for at overleve for at kunne formere sig.
Dette økologiske fænomen gælder på samme måde for mennesker. Det er også meget vigtigt for mennesker at finde en passende partner til reproduktion, og derfor varierer kurtiseringsstrategier afhængigt af køn. Mænd ønsker sunde kvinder, der kan føde og opdrage børn, mens kvinder ønsker mænd, der har ressourcerne til at beskytte sig selv og deres børn under graviditet, amning og børneopdragelse. Disse forskelle har ført til forskellige strategier i kurtiseringsprocessen for hvert køn.
For eksempel stræber mænd efter at virke økonomisk sikre, socialt højtstående og ansvarlige. På den anden side forsøger kvinder at appellere til deres reproduktive potentiale og sundhed gennem deres ungdom, skønhed og sunde udseende.
I betragtning af disse forskelle er det første, der falder én ind i forbindelse med kunst, kvinders kurtiseringsstrategier. Dette perspektiv ser makeup, udsmykning og andre adfærdsmønstre, som kvinder udviser for at få sig selv til at se unge og attraktive ud, som oprindelsen til primitiv kunst.
Ifølge dette argument er kunst ikke blot et udtryk for æstetisk begær, men stammer fra kvinders handling med at udsmykke sig for at skabe gunstige betingelser for reproduktion. For eksempel fortolker teoretikere som antropologen Camilla Power den røde kropsmaling, der almindeligvis blev brugt af primitive stammekvinder, som oprindelse i det fysiologiske fænomen kvindelig reproduktionsevne. Sådanne fysiske udtryk kan have tjent som biologiske signaler, der indikerer reproduktivt potentiale, og som går ud over blot udsmykning. Dette perspektiv har dog sine begrænsninger. Det forklarer ikke det faktum, at historisk set har størstedelen af kunstnere været mænd, langt flere end kvinder. Nogle fortolker dette som et resultat af social diskrimination og argumenterer for, at kvinder ikke var i stand til at arbejde som kunstnere, fordi de havde færre muligheder for uddannelse og kreativitet. Denne fortolkning er dog utilstrækkelig til at forklare "fremkomsten og spredningen" af mandlige kunstnere. Den kan forklare det faktum, at der er færre kvindelige kunstnere, men den forklarer ikke, hvorfor mandlige kunstnere blev så overvældende talrige. Som svar på denne kritik foreslår evolutionspsykologen Geoffrey Miller en mere omfattende model.
Han mener, at "kunst var en del af en kurtiseringsstrategi, der fungerede for både mænd og kvinder." Med andre ord udviklede kunsten sig som et middel for alle mennesker til at tiltrække det modsatte køn, snarere end at være begrænset til et bestemt køn.
Dette argument bekræftes af det faktum, at i mange primitive stammer pynter både mænd og kvinder sig farverigt.
Rød kropsmaling, dekorationer lavet af fjer og læder, rytmiske danse og sange er almindelige praksisser blandt både mænd og kvinder. Dette tyder på, at kunst var et vigtigt middel til overlevelse i konkurrencen om partnere. Dette argument rejser dog ét spørgsmål. Ifølge evolutionspsykologiens logik foretrækker kvinder mænd, der har økonomisk magt, social status og en ansvarsfølelse. Hvis det er tilfældet, kunne tidlige kunstneriske aktiviteter som kropsmaling og dekoration virkelig have været effektive til at vise sådanne karakteristika? Det er noget urimeligt at se kropsmaling som et udtryk for økonomisk magt eller ansvar. På dette tidspunkt mister den evolutionspsykologiske forklaring noget af sin overbevisende kraft. I lyset af denne kritik er der gjort nylige forsøg på at se kunst ikke blot som et resultat af seksuel selektion, men som en del af menneskelig overlevelsesstrategi.
For eksempel kan hulemalerier og geometriske mønstre fra primitiv tid fortolkes som forsøg på at indføre orden i et farligt og barskt naturmiljø. I en kompleks og uforudsigelig naturverden søgte mennesker at forstå og kontrollere verden gennem symboler, mønstre og strukturer. I denne sammenhæng var kunst ikke blot en stræben efter skønhed, men en måde for mennesker at tilpasse sig en usikker verden og en teknik til at styrke deres overlevelse.
Det samme gælder makeup og dekoration. I stedet for blot at stræbe efter skønhed, kan de have været en del af en bestræbelse på at opnå harmoni med naturen. Mønstre, der lignede skovens farver, og dekorationer lavet af dyreskind var også kulturelle teknikker til at identificere sig med det omgivende miljø. I denne forstand er kunst ikke et redskab til overlevelse, men det er meget sandsynligt, at den udviklede sig som et udtryksmiddel, der gjorde overlevelse mere fordelagtig.
